Terapi
Stress er et symptom på, at du er kommet ud af balance – en overbelastning af dit nervesystem og din krop. Man anser ofte stress, som et resultat af for meget arbejde, men det opstår lige så ofte fordi du er “ude af dig selv”. Dvs. du lever ude af sync med dine indre værdier, du kan ikke stå inde for det arbejde, du laver. Du lever et liv, du ikke er tilfreds med, eller du er simpelthen gået på autopilot, og hverdagen er blevet en kamp, du ikke rigtig kan se meningen med.

Stress kan skyldes:
- Travlhed – når du har travlt længe uden at holde pause og restituere
- Ensomhed – når du savner fællesskaber og relationer til andre mennesker
- Traumer – hvis du har været udsat for skilsmisse, fyring, sygdom og andre følelsesmæssige belastninger – for nyligt eller tidligere i livet
- Meningsløshed – når du mangler mening i tilværelsen, i dit job eller i dit ægteskab
- Økonomi – når du bekymrer dig om penge, om du har nok, eller udsigten til, at komme til at mangle
- Lavt selvværd – når du føler dig forkert og hele tiden er i tvivl, om du er god nok
- Brug af stimulanser – når du har brug for alkohol, stoffer eller mad for at dulme den indre uro
- Usund livsstil – når du ikke spiser ordentlig mad eller får dig bevæget på bekostning af dit velbefindende og din modstandskraft
- Sorg – når du har mistet èn, du elsker eller føler du har mistet dig selv.
Stress viser sig på forskellig måde, afhængig af hvem du er.
Har du f.eks. tankemylder, problemer med at sove, hjertebanken eller forhøjet blodtryk? Bliver du selvbebrejdende, mister din selvtillid og har svært ved at tage en beslutning?
Eller føler du dig udbrændt, kontrollerende, har du svært ved at ændre fokus og glemmer at tage dig af vigtige ting – som f.eks. din familie? Bebrejder du andre, og har svært ved at se, hvad du selv kan gøre?
Eller trækker du dig tilbage i sofahjørnet, trøstespiser, bliver depressiv og passiv? Bliver du konfliktsky og vil helst undgå kontakt til andre mennesker?
Vi reagerer forskelligt på stress og har derfor brug for individuel terapi og rådgivning for at blive friske igen. Måske har du brug for nogle få sessioner og kan så selv arbejde videre. Måske har du brug for et længere forløb, hvor du kommer en gang om ugen eller en gang om måneden. Nogle af mine klienter, som har haft et forløb, kommer efterfølgende en gang imellem, når der opstår behov. Vi snakker om, hvad du præcis har brug for.
Om mig
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan i over 30 år. I 2017 blev jeg færdiguddannet som psykoterapeut og jeg modtager klienter i mit eget hjem i Sønder Omme, eller på zoom. Jeg er specialiseret indenfor stress med alt hvad det indebærer af fysiske, psykiske og mentale symptomer og konsekvenser.
Jeg er uddannet indenfor sundhed og stressbehandling generelt – uddannet ayurvedisk sundhedsvejleder og adskillige kurser indenfor kost, fordøjelse, kosttilskud, bevægelse mm. Vi finder sammen ud af, hvilke redskaber, der hjælper for dig.
Jeg kan hjælpe dig i et nærværende og trygt rum, hvor der er plads til dig. Jeg er rummelig, dømmer dig ikke og er helt på din side. Du skal ikke passe på mig – jeg kan tåle at høre det, du har brug for at fortælle – uden at det går ud over vores relation. Det er vigtigt for mig, at vi har god kemi, at der er tillid mellem os og at du føler, du kan “fortælle mig alt”. Og jeg er selvfølgelig underlagt tavshedspligt

Alt det praktiske
Priser
1 times terapi 600,-
6 timer for 3000,- som betales efter 1. terapi.
Du kan betale med mobilepay eller kontant. Du får din kvittering på mail
Sted
Terapi foregår i mit hjem i et lokale indrettet til terapi.
Adressen er: Gammel Bøvlvej 44,
7260 Sønder Omme
Terapien kan også foregå online på zoom.
Tidsbestilling
Skriv eller ring til mig på nedenstående nummer/mail.
Ved afbud må du meget gerne skrive eller ringe mindst 24 timer før vores aftale.